GUIDE: Sådan får du fat i de bedste Singles Day tilbud
For mange danskere betyder Singles Day shopping. Naturligvis ønsker man at spare penge, men det er de færreste, der ved, hvordan de egentlig finder de bedste tilbud på Singles Day. Det kan du blive klogere på i denne guide, hvor du får nogle konkrete råd.
Forberedelse er nøglen
En af nøglerne til en succesrig Singles Day er forberedelse. Det kræver, at du afsætter noget tid til research, hvis du gerne vil finde de bedste tilbud. Læs alle tilbudsaviser igennem og notér løbende de tilbud, du allerhelst vil have fat i. Det kan være god idé at lave en prioritering, så du ved, hvad du skal gå efter først, samt hvad der kan vente. Der er ikke ubegrænset med varer, så derfor skal du helst være hurtigt ude. De bedste tilbud bliver ofte hurtigt udsolgt.
Ud over at kigge i tilbudsaviser, så hold også øje med butikkernes hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve. Her bliver der løbende delt tilbud. Hvis der er nogle produkter, som du gerne vil købe, så få dem noteret ned. I dagene op til Singles Day er der mange reklamer både offline og online, og det kan derfor være nemt at glemme, hvor man har set hvad. Denne problematik undgår du, hvis du skriver de bedste Singles Day tilbud ned.
Online vs offline?
Hvor er det bedst at shoppe på Singles Day? Hvis du skal have mange varer, vil det i de fleste tilfælde bedre kunne betale sig at handle ind online. Så skal du nemlig ikke bruge tid transport til og fra butikkerne. Det vil gøre, at du bare kan sidde derhjemme og starte fra toppen af din liste med prioriteringer. Samtidig skal du ikke bruge tid på stå i kø. Køerne på Singles Day er i de store butikker lange, og derfor er chancen for at tilbuddene bliver udsolgt, mens du står i kø også stor.
Hvis du har fundet et godt tilbud hos en fysisk butik, bliver du naturligvis nødt til at tage derhen. Her er det en fordel at komme tidligt ud ad døren, så du kan nå at købe varen. Hvis der for eksempel er et rigtig godt tilbud på en fladskærm, en computer eller en mobiltelefon, er det meget almindeligt at folk ligger i kø for at købe produktet. Her skal du selvfølgelig gøre med dig selv, om det er noget du vil gøre. Det er ikke altid, at det er nødvendigt.